KUNST > ESPLANADEN @ Den Frie

ESPLANADEN 2006 – nu på Den Frie!
Fernisering Fredag den 28. April fra 17-20.
29. april – 21. maj, 2006.
Åbent alle dage kl. 10-17
Performances på ferniseringen:
17.30 Shiu-Yeung Hui opfører koncert
18.15 Lilibeth Cuenca Rasmussen opfører for første gang The Ego Show live.
19.15 Frans Jacobi opfører performancen HER MÅ MAN VÆRE REDE TIL AT FINDE SIG I HÅN, SPOT OG LATTERLIGGØRELSE.
Det er en glæde for tredje gang at kunne åbne dørene for udstillingen ESPLANADEN, som dette år vil finde sted i Den Fries Udstillings bygning.
Hvorfor ESPLANADEN? Fordi det lyder som en sammenslutning, men også fordi gaden Esplanaden ligger næsten vinkelret imellem Charlottenborgs udstillingsbygning og den Fries Udstillings bygning. På den måde skærer ESPLANADEN sig diagonalt gennem dansk kunsthistorie og ikke mindst dansk kunstpolitik på en humoristisk måde.
ESPLANADEN er en gruppeudstilling, der bryder med traditionen om, hvad gruppeudstillinger og sammenslutninger er. For tredje gang dukker ESPLANADEN op et nyt sted. Vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at lave en gruppeudstilling baseret på en fælles holdning til kunst, uden at en gentagelse er nødvendig hvert år, på samme tid og samme sted. Vi har i år valgt at ‘vende tilbage’ til Den Frie efter vores sidste besøg på Charlottenborg.
På ESPLANADEN deltager en række primært danske kunstnere med afsæt i den første generation af såkaldte 90’er kunstnere. ESPLANADEN er et forsøg på at lave og bruge den danske tradition med kunstnersammenslutninger i praksis. Ideen til ESPLANADEN var ganske enkelt at lave en udstilling med en række af tidlige 90’er og 80’er kunstnere, hvor vi alle kendte og respekterede hinandens arbejde, men hvor vi af forskellige grunde sjældent udstillede sammen. Den tidlige 90’er generation og en del af den mere eksperimenterende praksis fra 80’erne er i dag - på nær den håndfuld der tidligt tog til udlandet og etablerede sig - stort set usynlig i det danske institutionelle kunstliv. Undtagelsen er faktisk groft set kun Michael Elmgreen/ Ingar Dragset og Olafur Elisson, hvoraf sidstnævnte udstiller på ESPLANADEN i år. Alle andre deltagere, som har et fælles grundlag i at arbejde konceptuelt og kritisk, udstiller sjældent og kun tilfældigt i Danmark (måske netop af denne grund). Den første udstilling med ESPLANADEN , opstod som en reaktion på dette og afholdtes i 2001 i Kunsthallens lokaler i Købmagergade. På grund af de gode og positive erfaringer herfra besluttede vi at afholde yderligere en udstilling i 2002 i Charlottenborgs Udstillingsbygning. Ikke mindst formidlingsmæssigt fandt vi eksperimentet interessant, da det var tydeligt, at den genkendelige ramme, kunstnersammenslutningen, som ESPLANADEN mimede, i publikums øjne skabte en tryghed i mødet med en række kunstnere, der ellers er ukendt for det brede publikum.
VEL MØDT!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home