10.3.07

Ronnie Wood paa Galleri Veggerby

Rolling Stones-guitaristen Ronnie Wood er også en særdeles efterspurgt billedkunstner. Han har gennem en årrække været tilknyttet Galleri Veggerby i København, og på onsdag den 14. marts kl. 17-20 kan interesserede stifte nærmere bekendtskab med den side af Wood’s talent ved et særarrangement på galleriet.

Udstillingen omfatter originale papirarbejder med portrætter af nogle af de største navne inden for musikverdenen i kridt og akvarel foruden en række originale litografier - alle signeret af Ronnie Wood. Værkerne er kun til salg den 14. marts, da udstillingen sendes videre til USA. Kontakt Galleri Veggerby på mail, hvis du vil vide mere om arrangementet: mail@galleriveggerby.dk

Etiketter: