Flat Grey @ Fung Sway
FLAT GREY
1-17. februar 2007
Udstillingen FLAT GREY er frugten af et samarbejde mellem Professor Tumi Magnussons malerskole ved Det Kgl. Danske Kunstakademi i København og Professor Karin Sanders skulpturskole ved Kunsthochschule Weissensee I Berlin. 10 elever fra København og 7 fra Berlin deltager i udstillingen.
De deltagende kunstnere viser hver 1-3 små værker indenfor skulptur, maleri, fotografi, lydskulptur og video.
Udstillingen tager afsæt i gallerirummets store grå gulvflade som baggrund for alle værkerne, der ligger på gulvet. Denne udfordring i form af den liggende værkpræsentation skal give en form for neutralt spillerum for de to forskellige afsæt som skolerne repræsenterer, nemlig skulptur og maleri. Udstillingen er derfor også en udforskning af hvad der sker imellem de to medier, og hvordan de kan spille sammen og tilbyde hinanden muligheder på en flade- og i et rum.
I forbindelse med udstillingen udgives en PIXI-bog som indeholder billeder af installationen og en tekst af hhv. Tumi Magnusson og Karin Sander.
Velkommen til fernisering torsdag den 1. februar 2007 kl. 17.00-20.00
Etiketter: Flat Grey, Fung Sway, Karin Sander, Tumu Magnusson
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home