17.3.07

Foraarsudstillingen 2007 @ Charlottenborg


Det er Charlottenborg Fonden en stor glæde at byde velkommen til årets Forårsudstilling, som åbner lørdag den 17. marts 2007. Årets Forårsudstilling byder, som vanligt, på en ung og frisk udstilling smækfyldt med talent. Også i år er mange af udstillerne debutanter – nærmere bestemt 109 ud af 133 udstillende billedkunstnere, arkitekter og kunsthåndværkere / designere.

150 års jubilæum
Forårsudstillingen er en enestående institution i dansk kunst. I 150 år har det været stedet, hvor spirende talenter og nye kunstformer er blevet præsenteret for et større publikum, ofte for første gang. Forårsudstillingen fascinerer, fordi den som en krystalkugle lader billeder af fremtiden tone frem for øjnene af os. Måske er det i år, vi møder en ny Eckersberg, Kirkeby eller Ærtebjerg?

I anledningen af 150 års jubilæet udgiver Charlottenborg Fonden en bog om institutionen. Ærindet med bogen er, på kalejdoskopisk vis, at indkredse Forårsudstillingens placering i det danske kunst- og kulturlandskab, både historisk og aktuelt. Det er måden, hvorpå udstillingen forandrer sig og afspejler skiftende tiders kulturelle klima, der er i fokus. Bogen udkommer den 3. april, men pressen er velkommen til at rekvirere en pdf eller et print af bogen inden.

Censurkomiteen 2007:

Maleri
Anna Falkenstjerne Beck
Simon Grimm
Jørgen Michaelsen
Torben Ribe

Skulptur
Anja Franke
Lasse Krog Møller
Tommy Støkel

Grafik
Erika Severin
Maria Finn

Foto- og Mediekunst
Sonja Lillebæk Christensen - medie
Jacob Nielsen - medie
Lisa Strömbeck - foto
Ebbe Stub Wittrup - foto

Kunsthåndværk og Design
Anne Louise Bang - textil
Mads Odgård - design
Turi Heisselberg Pedersen - keramik

Arkitektur
Simon Ingvartsen
Kollision v/ Tobias Løssing

Rumprojekter
Anja Franke
Simon Ingvartsen
Ebbe Stub Wittrup

Fakta om årets Forårsudstilling
Charlottenborgs Forårsudstilling har fernisering lørdag den 17. marts kl. 13 - 17.
Udstillingen er åben for pressen torsdag den 15. marts fra kl. 11 - 17 og vil være helt klar til gennemsyn og anmeldelse.
Udstillingens sidste dag er mandag den 9. april.
Daglig kl. 10 - 17 - Onsdag kl. 10 - 19 - Åben i påsken.
Gratis omvisning søndage kl. 14.

Etiketter: